Nemme SEO-tips til din webshop

Får du tics, når du hører ordet SEO? Så er du ikke den eneste. For mange nye webshop-ejere kan det virke utrolig kompliceret og teknisk at skulle forholde sig til SEO. Men det er langt fra så umuligt at lære, som du måske tror. Derfor får du her en række gode råd til, hvordan du kan få din webshop til at rangere højt på Google, hvad end du sælger sko, sportstøj eller børnetøj.

Søgeord

Det er altid en god idé at gøre sit forarbejde godt, så du får defineret de rette søgeord for din webshop. Hvis dine søgeord er helt forkerte, ender du med at spilde en masse tid på at skrive søgeoptimerede tekster med ord, dine kunder ikke bruger. Der er forskellige planlægningsværktøjer, du kan bruge, som kan hjælpe dig med at få et overblik over søgevolumen, relaterede søgeord og konkurrence, men det vil ofte kræve, at du betaler for det. Den nemme løsning er derfor at benytte sig af Googles egen søgefunktion i bunden af første side. Skriver du eksempelvis “løbetøj”, kommer der forskellige forslag frem under “Relaterede søgninger”, og dem kan du lade dig inspirere af. Specifikke søgeord er de bedste. De kaldes også long tail-søgeord og er 3-5 ord sat sammen til en sætning. En søgning på “løbetøj” er ikke særlig konkret og tyder mest af alt på, at kunden blot er ved at undersøge, hvad der findes på markedet. Søger han derimod på et specifikt mærke, er der større sandsynlighed for, at han er købsklar. Sørg derfor for at definere nogle lange søgeord, og du vil hurtigere se resultater.

En god SEO-tekst er guld værd

Et af de mere tidskrævende aspekter er at skrive en god SEO-tekst. Men det er tiden værd, så gør dig umage. Det lønner sig, når dine kunder begynder at besøge din webshop. Når du skriver din SEO-tekst, skal du endnu en gang have dit primære søgeord for øje. Det skal du nemlig bruge i dine hoved- og underoverskrifter (dine ‘headings’). Det er også en god idé at anvende synonymer for dit søgeord i din tekst. Du skal dog være påpasselig med at bruge dit søgeord for meget – det straffer Google.

Google er generelt glad for tekst. Sørg for, at der er tekst på alle dine sider, og brug lidt tid på at gøre teksterne originale. Du vil gerne have dine kunder til at agere. Gør derfor brug af call-to-action. Målet er at få dem til at købe dine produkter, og hvis du også kan få dem til at linke til din side, er det helt i vinkel. Undgå at skvatte i den fælde at bruge tekst, du har modtaget fra dine leverandører. Ulempen er, at andre webshops har fået samme tekst, og du vil gerne undgå at have samme indhold som andre webshops.

Det tager tid at arbejde med SEO, men hvis du strikker nogle gode tekster sammen og arbejder med dine søgeord, er du godt på vej. Et eksempel på en webshop, der har arbejdet med SEO, er Cooltights, der sælger løbetights til mænd og kvinder. Du kan finde den her.